Woop Woop, 2 måneder senere...

Nu har jeg endelig fået tid til at skrive, og jeg har oplevet en masse (udover mine historie og matematik bøger, lol). Først og fremmest, så har eg det godt. Jeg nyder livet i fulde drag og har endnu ikke hjemve'. Som mange af jer har set på film, så er der rigtig meget drama på en amerikansk high school, og jeg har lige været midt i et af mine første high school dramer. For at gøre en laaaaang historie kort, så handlede det hele om en dreng der kunne lide mig, men hans ex-kæreste/min ex-veninde var stadig forelsket i ham, så der gik ca. to uger hvor de var i en krig om min opmæksomhed. Meget hyggeligt, og jeg følte mig meget populær. I disse uger var det godt jeg havde alle mine exchange venner og min nys amricanske BFF Amanda.
Mig og Amanda brugte en heeeel dag sammen, og vi havde det rigtig sjovt. Vi så Napoleon dinamite (amerikansk film som americaner elsker lidt ligesom vores klovn og blå mænd, bare mere amerikansk) og snakked en hel del.

Dette er mig og Amanda. 

Jeg har også været til min første 'fest'. Det var Cougar fest (Vores maskot er en Cougar), og det var rigtig hyggeligt. Det var for hele skolen, og jeg fik snakket med en masse mennersker som jeg ellers ikke ville ha' snakket med normalt. Jeg fik en masse nye venner og fik lært en hel del om de amerikanske såkaldte fester ((; 

Dette er indgangen til vores Cougar fest. Som i kan se er det allered i halloween farverne, og jeg tror ikke at du kan gå ind i en butik herover uden at se noget der har med Halloween at gøre. Det er så festligt, men også meget sjovt. 

Dette er alle min skørre exchange student venner. Fra Venstre: Katharina fra østrig (hun er også min volleyball veninde. Vi har det rigtig sjovt sammen), Jason fra sydkorea, Victor fra Danmark (han er min bedsteven herover pt. Det er rart at ha' en herover man kan snakke dansk med, men jeg tror folk hader os lidt for det. But who cares ;D) Chris/Heinz fra Tyskland (han var en af mine venner fra campen også) Marta fra Italien (hun er også min nabo og en af mine bedste veninder) Mig og Daniel fra Mexico (hans familie har byttet huset i mexico med en families her i Somerset). 

Som i alle ved spiller jeg stadig volleyball. Det er rigtig sjovt, og jeg er blevet rigtig god. Min træner giver mig ros efter hver træning og kamp, og han siger at jeg kan blive en rigtig god spiller hvis jeg gad, men jeg tror nu jeg holder mig til Basketball. Jeg får spillet en masse basket i min gym og der er en masse drenge, som jeg kan spille med (pigerne gider ikke. De tør ikke at få sved på panden når drengene ser til.. Tsk tøser). Jeg har det dog sjovt, og mange af dem jeg spiller med siger at jeg nok skal blive en af de bedste spiller på holdet (jeg lægger videoer ind når jeg får dem). Men sæsonen starter her i oktober, så der er ikke lang tid til, og jeg glæder mig meget !!! 

Dette er mit volleyball team. Jeg ved ikke om i kan se det, men jeg er nummer 4 fra højre med grønne sokker. Dette var til en kamp vi vandt, men vi havde 'crazy sok night'. Så derfor havde vi alle meget skøre sokker på. 

Jeg går stadig i kirke hver søndag og ungdomsgruppe hver onsdag. Sidste onsdag havde vi supriseparty for en af mine venner der hedder David. Det var rigtig hyggeligt og rigtig sjovt. Min ungdomsgrupper er meget anderledes. Vi har en præst på 19 år, og vores lokale er AWESOME. Det er meget moderne, og der er en gigabtisk scene i midten hvor en af mine venner synger hver onsdag. Han er fantastisk (han hedder Jarred Johnson, og ham og David vil tag model billder af mig. Jeg skal stå på en eng i en prinsesse hvid kjole osv. Glæder mig til at opleve det). 

Dette er bagvægen af ungdomslokalet, og det er med kirkens navn. Ret cool. 

For kort at runde af, så er jeg lige nu på vej til Tennessee. Her skal jeg bo i 4 dage med Marta og min familie. Det skal nok blive sjovt. Den 26 oktober tager jeg til Washington DC med en masse af mine exchange student venner fra camp. Bla. Victor. Jeg har homecoming i januar (wii i'm so excited, that i just can't hide it) og hurtigt efter har jeg prom og så er jeg hjemme igen.

Det er hurtigt som tiden flyver afsted, og før jeg ved af det er jeg hjemme igen. Jeg savner jer alle meget, og i skal vide hvor meget jeg sætter pris på de kort og brev og små beskeder jeg får i ny og næ. De betyder meget, og i må undskylde at jeg ikke altid får svaret på dem, men jeg vil altid gøre mit bedste !

Sometimes you will nerver know the true value of a moment until it becomes a memory. Carpe diem..